Der er meget godt at sige om copyleft-bevægelsen, som spiller en afgørende rolle i vor tids store kopifejde. Copyleft startede med programmøren Richard Stallmans opfindelse af GNU-licenserne, der med et kontraktsforhold anvender copyright til at sikre at produktet (f.eks. software) altid vil kunne manipuleres og videredistribueres. General Public License (GPL), der er een af de mest anvendte licenser, forlanger således, at en eventuel videre distribution af softwaren (i dens originale eller modificerede udgave) kun må ske under den samme (eller en tilsvarende) licens til at tilgå, manipulere og videredistribuere koden, som softwaren blev erhvervet under.
Dette sikrer brugerens muligheder for om nødvendigt at bygge videre på den oprindelige software, foretage nødvendige tilpasninger (uden at skulle købe dyre licenser) og videredistribuere sine tilpasninger, forudsat at dette også gøres under en sådan licens. Kombinationen af åben kildekode og frie licenser har ført til fantastiske opfindelser som f.eks. GNU/Linux-styresystemet og Apache-webserveren for blot at nævne to.
Stallman grundlagde Free Software Foundation, der som en væsentlig aktivitet udvikler og vedligeholder disse licenser. Dybt inspireret af Stallmans bevægelse tog juristen Lawrence Lessig i 2004 initiativ til at starte bevægelsen Creative Commons, der ligeledes udbyder en række licenser, hvor en ophavsmand ved brugen af disse på forhånd kan afgive visse rettigheder, som f.eks. på forhånd at godkende, at en produceret tekst kan anvendes til ikke-kommercielle formål, så længe forfatteren krediteres.
Men det har nu aldrig været en privat opgave at skabe juridiske systemer. Både FSF’s og Creative Commons’ licenser bygger på en forestilling om at skaberen har eller bør have rettighederne til sit ‘værk’ og derfor også bør være den, der har den juridiske afgørelse over hvorvidt dette bør indgå i nye sammenhænge, eller ej. Copyleft-systemerne er baserede på copyright og den antagelse, at copyright er et nødvendigt onde, som vi bare må leve med og søge at gøre tåleligt.
Sagen er blot den, at dette (lykkeligvis) ikke er tilfældet.