Det tåbeligste sted at spare.
Jeg vil gerne være med til at skabe de bedst mulige rammer for at vores børn kan udvikle sig til modige, kreative og dygtige kulturelle aktører, der bedst muligt er i stand til at navigere i et stærkt omskifteligt, dynamisk mediefelt, og med tryghed kan forholde sig til og aktivt agere i et samfund, der ikke er det samme imorgen, som det er idag.
Skolen befinder sig i en problematisk, splittet situation, der skaber mange udfordringer. Den er som institution territorial, traditionelt bundet til det lokale i tid og sted, mens den viden og de netværk, som vores børn og unge navigerer indenfor, leger og lærer indenfor, er af stadigt mere global og grænseoverskridende karakter. Børn og unge er ofte storforbrugere af ny teknologi og global kultur, som mobiltelefoner, musik og computerspil, og undervisningsformerne forsøger at følge med, uden at skolens grundlæggende præmisser forandres. Det handler stadig om, at nogen skal (be)dømme og dermed frasortere nogen (de bedst egnede) fra nogen andre (de mindre egnede), selvom karaktersystemet måske i virkeligheden ikke længere giver særlig god mening, og i realiteternes verden ikke har særligt stor betydning for hvordan de færdigudklækkede studenter eller kandidater klarer sig på arbejdsmarkedet. Det har derimod de kompetencer, som de kommer ud med.
Det er forlængst demonstreret, at ingen lærer noget efter den dybt forældede autoritative model, hvor en lærer skal ‘fylde på’ af de kundskaber, den til enhver tid siddende regering mener er vigtige. Men når elever i skolen stadig skal (be)dømmes efter industrisamfundets kriterier og kategorier, så er det vanskeligt for lærere at tilrettelægge undervisning, som fokuserer på de kompetencer, som elevernes skal bruge i netværkssamfundet. Og vigtigere : fordre en oprigtig nysgerrighed for at udforske vigtige faglige emner og problemer, der ikke blot kan medvirke til at udvikle elevernes faglige kompetencer – men også bidrage til f.eks. deres livskvalitet, abstrakte og kunstneriske evner, faglige begejstring og evner til at skabe gode sociale relationer.
Skolen bliver bedst i stand til at løse de udfordringer, den står overfor, ved den videst mulige tillid til, at lokale skoleledere og lærere kan tilrettelægge skolens rammer, mål og midler. Skolen skal ikke styres fra Christiansborg. Skolen og dens elever skal ikke ‘testes’ forfra og bagfra for at tilgodese politiske idealer. Jeg ønsker en vild og mangfoldig skole, som er ligeså rummelig, som det danske samfund er – med plads til alle, og en grundlæggende tillid til de børn der skal skabe vores samfund i fremtiden. Og som giver dem evner, rummelighed og kompetencer til at løfte denne opgave.